
38.6K
Downloads
107
Episodes
Velkommen til Genindspillet, en podcast om remakes, sequels, prequels, requels og reboots.
Episodes

Jan 27, 2023
Jan 27, 2023
1hr 31 min
Riget Podcast lakker mod enden, men ikke før vi har fået behandlet et par af vores hængepartier. Denne gang har vi taget et kig på den seneste spillefilm fra Lars Von Triers rædselskabinet, "The House That Jack Built" fra 2018. Vi kaster os ud i en lang snak om kunstnerisk værdi og dessertvin, i dette allegoriske afsnit af Riget Podcast!

Jan 13, 2023
Jan 13, 2023
1hr 35 min
Som en podcast lakker mod enden, får Riget nyt liv på DRTV, og to båtnakker hælder deres sidste tanker ud i æteren. Denne gang snakker vi om Skabelsen af Riget Exodus, en dokumentar der tager os med bag scenerne. Vi taler også langt om længe, om alle vores snørklede teorier og fortolkninger af hvad Exodus faktisk handler om. Alt det og meget meget mere, i dette bjergtagende afsnit af Riget Podcast!

Dec 23, 2022
Dec 23, 2022
1hr 30 min
Julen er kommet til Riget, og snart skal kampen om de dødes sjæle afgøres. Kan Karen bringe ånderne til hvile, eller vil Beelzebub og ondskaben sejre? Denne gang har vi set det uigenkaldeligt sidste afsnit af Riget, "Exodus". Alt det og meget mere, i dette vemodige afsnit af Riget Podcast!

Dec 2, 2022
Dec 2, 2022
1hr 26 min
Både svenskerne og replikanterne går til angreb, og hospitalets skæbne vil snart blive afgjort. Denne gang snakker vi om det fjerde afsnit af Riget Exodus, "Barbarossa". Vi siger også farvel til Stig Hoffmeyer, og tager et kig tilbage på et par af de serier som vi kun så første afsnit af. Alt det og meget mere, i dette forrygende afsnit af Riget Podcast!

Nov 18, 2022
Nov 18, 2022
1hr 16 min
Efter 28 år er vi endelig nået ud i blegedammene, og der gemmer sig både forløsning og nye mysterier i tågen. Denne gang snakker vi om tredje afsnit af Riget Exodus, "Storebror". Vi drøfter også Peter Ålbæks besøg i podcasten "Det vi taler om", hvor han snakker om sin gode ven Lars. Alt det og meget mere, i dette forløsende afsnit af Riget Podcast!

Nov 4, 2022
Nov 4, 2022
1hr 17 min
Karen bliver indskrevet på Neurokirurgisk, og støder på flere kendte ansigter, men noget dæmonisk følger i hendes kølvand. Denne gang kigger vi på andet afsnit af Riget Exodus, "Kongressen Danser". Vi snakker også om Tuva Novotnys interview med Kino.dk, og åbner op for lytterposten. Alt det og meget mere, i dette stolte og ærefulde afsnit af Riget Podcast!

Oct 21, 2022
Oct 21, 2022
1hr 16 min
Porten er sparket helt op, og Exodus er kommet. Denne gang får vi endeligt lov at sætte tænderne i det første afsnit af Riget Exodus, nemlig afsnittet "Halmar". Vi taler også om anmeldelserne af serien, og morgen-TV interviews med skuespillerne. Alt det og meget mere, i dette længe ventede afsnit af Riget Podcast!

Oct 7, 2022
Oct 7, 2022
1hr 38 min
Med Exodus kun få dage væk, har vi taget et kig tilbage på Rigets sæson 2, for at få helt styr på alle de løse ender og ubesvarede spørgsmål. Vi åbner også op for lytterposten, og giver et velfortjent dementi, inden vi kigger på den spritnye trailer for Exodus. Alt det og meget mere i dette sataniske afsnit af Riget Podcast!

Sep 23, 2022
Sep 23, 2022
1hr 26 min
Porten åbner sig på ny, og den store afslutning på Riget er for døren. Denne gang hjælper vi jer med at blive klar til Exodus, når vi kigger på den restaurerede sæson 1 af "Riget". Vi tester også om Mads er blevet skarp på sin Riget-trivia efter mere end et år med podcasten. Alt det og meget mere, i dette forunderlige afsnit af Riget Podcast!

Sep 9, 2022
Sep 9, 2022
1hr 16 min
Dennis Jürgensen og Martin Schmidt vender tilbage til podcasten, for denne gang har vi taget et kærligt kig tilbage på deres mesterværk af et makværk, "Mørkeleg" fra 1996. Nu hvor Riget Exodus har haft premiere på Venedig Filmfestival, har vi kastet os grådigt over de første anmeldelser, og snakker om hvad vi glæder os til at se. Alt det og meget mere, i dette omtågede afsnit af Riget Podcast!
